Du har valgt at stoppe nu som træner i RB efter bare 1½ sæson som cheftræner og 2½ sæson som assistent. Er det fordi du ikke har mere at give af?
Jo det syntes jeg at jeg har. Der har bare været for mange ting udover det fodboldmæssige de sidste 2 år som har krævet rigtigt meget. Det er jeg godt mættet af og derfor trænger jeg til at slippe tøjlerne og lige få et overblik over min fodbold fremtid og syntes at vinterpausen er det bedste vindue for alle parter at skifte træner
Du har taget nogle trænerkurser, er det din tanke at fortsætte karrieren (nu) senere i en anden klub?
Ja,, jeg har taget det kursus som hedder T-træner og som giver B-Licens. Har stadig mod på trænertilværelsen, men lige nu har jeg ingen planer om noget. Jeg går bare og tager en dag ad gangen og så må vi se hvad dagene bringer.
Kan vi forvente at se dig som ungdomstræner når dine børn er store nok, hvis de vil gå til fodbold? Det er bestemt ikke umuligt, jeg tror bare ikke at de skal være helt unge, men omkring drenge, junior eller ynglinge, før tror jeg ikke mine pædagogiske evner virker;)
Du har jo i dine ungdomsår selv spillet i Rosenhøj, hvordan var det at komme tilbage? Det var super fedt og noget som har betydet rigtig meget for mig, at prøve at være træner for min gamle barndomsklubs ”flagskib” og møde mange af de gamle drenge som stadig er omkring klubben. Så tror jeg sørme også min gamle ”Pap far” Knud Jensen har kigget lidt med oppe fra Himlen.
Den tidligere bestyrelse satsede efter dykket til serie 3 på en hurtig tilbagevenden til Sjællandsserien. Det lykkedes, men med kun 2 hold i seniorrækkerne har Rosenhøj så noget at gøre der. Jeg vil sige, at det er nok topniveauet for mange af spillerne, nogle kan måske lidt mere andre lidt mindre. Det er klart det er en meget svær balance med en smal trup og ældre spillere der ikke kan træne så meget. Det kræver rigtig stor disciplin fra de spillere der er med omkring holdene og at de holder hinanden fast på et godt fremmøde og god træningskultur i med og modgang. Når det er sagt så har de jo bevist at de sagtens kan være med når de gider, så ja indtil videre har de noget at gøre der.!
Har du et godt råd til klubben omkring fastholdelse af vores ungdomsspillere ved overgang til seniorfodbold? Jeg har altid synes det er super vigtigt at få etableret en kobling mellem ungdom og senior, og den skal ske tidligere end 1 eller 2 år før de bliver senior. Jeg har nævnt flere tiltag i form af seniorspillere kunne være med i forskellige træningspas hos ungdomsspillerne hvor de kunne lave nogle stationstræninger. Man kunne starte Senior træningspas op hvor ungdomspillerne var med så man brugte det som opvarmning for seniorne. Man kunne have de spillere med fra vores ældste hold i ungdommen, til tirsdags træningen, som deres trænere vurderer kan være med.
Der er mange muligheder og alt sammen skal være med til at vi alle føler det er en klub og ikke senior og ungdom, på den måde tror jeg at det bliver lettere at gribe fat i nogle af de dygtige ungdomspillere vi har i klubben, så når de skal spille senior er det ikke en ny klub, men den samme klub som de altid har spillet i.
Du har i den seneste sæson spillet lidt med hos veteranerne. Vil du være med til at spille dem op i række 1 igen? Jeg har spillet meget lidt, da jeg også har skulle passe mit træner job og så være sammen med min familie. Jeg ved ikke hvad jeg skal hverken om det bliver som aktiv eller træner, men det er klart at hvis jeg har mulighed for at spille med de meget gamle drenge, så er det en fornøjelse jeg ikke vil sige nej til, men det bliver på frivillig basis.